Fakta om Rengøring

    Uncategorized


    Vi gør alle rent, men mange bruger flere rengøringsmidler eller outdoor udstyr end strengt nødvendigt. Rengøringsmidler indeholder stoffer, der er mere eller mindre miljøskadelige. Det er derfor vigtigt at undgå overdosering (januar 2003).

    Rengøringsmidler er miljøbelastende

    Alle rengøringsmidler belaster miljøet i en eller anden grad, blandt andet fordi de vaskeaktive stoffer (tensiderne) i midlerne er giftige for fisk og andre vandlevende organismer. Rengøringsmidler kan også indeholde andre kemiske stoffer såsom EDTA, fosfonater eller klor (natriumhypoklorit), der alle er miljøbelastende.

    Gamle husråd kan være grønne

    I dag er det helt almindeligt, at finde 10-15 forskellige produkter til forskellige rengørings- og vedligeholdelsesopgaver i de danske hjem. Foruden de mange forskellige universalrengøringsmidler, findes specialmidlerne, som kun har et meget begrænset brugsområde. Produkterne er ofte overflødige, eller kan erstattes af gamle husråd. Det handler om at begrænse mængden og antallet af rengøringsmidler. For selv midler, som ikke er specielt miljøbelastende, påvirker miljøet, hvis de bruges i større mængder.

    Alle vaske- og rengøringsmidler indeholder tensider (vaskeaktive stoffer). Men naturligt forekommende tensider, som fedtsyresæber, nedbrydes bedre og hurtigere end mange af de syntetisk fremstillede tensider. Brun sæbe og sæbespåner er fremstillet af fedtsyresæber. Citron- og eddikesyre er effektive til at fjerne kalk. Begge syrer nedbrydes let og er uskadelige i vandmiljøet.